"I 1848 blev Aalborg Haandværkerforening stiftet og vi har arbejdet for små og mellemstore virksomheder lige siden.."

Følg med i...

• Kommunes udbud »
Bliv leverandør til kommunen - følg med her..

• Kommunens investeringsoversigt »
Budget 2015 - 2018

Medlemsbladet »
Læs Haandværkerforeningens seneste medlemsblad her.

Og få indflydelse »
Tilmeld dig Håndværksrådets Analysepanel og få erhvervspolitisk indflydelse.

Håndværkerrådet

pension

varelotteriet

Foreningen

En nutidig forening bygget på traditioner

Der er gået over 163 omskiftelige år, siden Aalborg Haandværkerforening blev stiftet den 29. november 1848.
Læs foreningens love og vedtægter her !

Det omgivende samfund har ændret sig. Laugstiden randt ud, Aalborg udviklede sig til en dynamisk industriby, og i dag lever både håndværk og industri side om side som aktive partnere i et stadigt mere dominerende servicesamfund. Lokale interesser skal i stigende grad anskues fra både nationale og internationale vinkler, og adgangen til global information er på vej til at blive hvermandseje.

Hele denne udvikling har Aalborg Haandværkerforening ikke blot tilpasset sig, men været en aktiv del af for gennem de 163 år til enhver tid at kunne leve op til medlemmernes krav.
Som det fremgår af dette jubilæumsskrifts beskrivelse af foreningens stiftelse, blev det første møde indkaldt, for at Aalborgs håndværkere kunne tilslutte sig den landsdækkende protestbevægelse mod Rigsforsamlingens planer om at indføre næringsfrihed. I dag betragter vi en sådan frihed som et naturligt gode, men i 1848 var den et alvorligt indhug i håndværkerstandens århundreder gamle laugsprivilegier.

Mødet den 29. november 1848 i Den borgerlige Forenings dansesal på Dramatikken i Algade havde også en skjult dagsorden: at oprette en “læseforening” med nyttige bøger og tegninger; en forening, der bl.a. gennem oplysende foredrag kunne “fremkalde Sands for Aandens Forædling og Fremadstræben til et højere Standpunkt i det materielle Velvære”.
Typisk for den åbenhed, der altid har præget Aalborg, optog foreningen ikke blot mestre, men også svende og andre borgere, der kunne godkendes af generalforsamlingen. Derved udviklede Aalborg Haandværkerforening sig til også at være en borgerforening, som da den var størst for 40 år siden havde 4.600 medlemmer.

Væksten og bredden udviskede i nogen grad foreningens profil som håndværksfagenes markante talerør, og på generalforsamlingen i 1978 slog foreningens daværende formand, tømrermester Knud Toppenberg i bordet: “Enten skal en forening bestå som en selskabsforening eller også skal den virke efter sin formålsparagraf - være en erhvervspolitisk forening for håndværk og mindre industri”.

Det er en sådan forening, Aalborg Haandværkerforening er i dag. Der er stadig kulturelle arrangementer og festlige sammenkomster på programmet, men det centrale virke - og foreningens nutidige berettigelse - er den erhvervspolitiske indsats for håndværk og mindre industri.

I jubilæumsåret har Aalborg Haandværkerforening godt 200 enkeltmedlemmer, men eftersom en række laug og foreninger har indmeldt sig kollektivt, er det samlede antal på omkring 1.500.

Som medlem af Aalborg Haandværkerforening kan optages:
  • enhver borger kan optages som kulturmedlem
  • enhver håndværker-/industrivirksomhed
  • håndværkerlaug og mesterforeninger

Aalborg Haandværkerforening har til formål at:
  • omfatte alle i området virkende laug og foreninger med håndværksmæssig/industriel tilknytning eller karakter, og at fremme den tværfaglige forståelse og samarbejde
  • tale håndværkets og den mindre industris sag over for statslige, regionale og kommunale myndigheder, institutioner og organisationer i den hensigt at værne om de håndværkskulturelle værdier:
  • at varetage den tværfaglige information ved gennemførelse af møder, foredrag, debatter og andre faglige og kulturelle aktiviteter
  • at varetage og støtte medlemmers sociale og kulturelle aktiviteter
  • at støtte den håndværksmæssige uddannelse og anerkende vel aflagte prøver
  • at administrere foreningens legatmidler


At synliggøre håndværket og at gøre dets indflydelse gældende er formål, som på det lange sigt kun har mening gennem en stadig rekruttering og uddannelse af nye generationer. Derfor ser foreningen det også som et overordnet formål at medvirke til at motivere unge til at gå ind i håndværkerfagene og gennem de årlige legatuddelinger fra foreningens fond at belønne faglig dygtighed og opmuntre til fortsat uddannelse. Det er i forlængelse af disse bestræbelser, Aalborg Haandværkerforening ønsker kontante bidrag og donationer for at kunne belønne de dygtige unge endnu mere.

Aalborg Haandværkerforening betragter sig som en “paraply” over mesterforeninger og laug, et fælles, bredt forum, som på tværs af faglige organisationer har lokalpolitisk gennemslagskraft.

På lokalt plan er foreningen medlem af Aalborg Erhvervsråd og repræsenteret i ledergruppen ungestrategi og i erhvervskontaktudvalget ved SKAT. På landsplan varetages interesserne bl.a. gennem Haandværksrådet, som vi er i stadig dialog med, og gennem HIS, Handels- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg på landsplan.

Mange af foreningens medlemmer udnytter konsulenttjenesten. Den stiller fornøden faglig kompetence til rådighed - f.eks. advokat, revisor samt pensions- og A-kasser - når et medlem ønsker forslag til forbedring af økonomi, drift og logistik. Sideløbende tilbyder Aalborg Haandværkerforening sine medlemmer hurtig retshjælp. Endvidere hjælp til ejerskifte.
Siden 1988 har Aalborg Haandværkerforening haft til huse i Håndværkerhuset, en selvejende institution, som vi har fælles interesser med. Hvis der ikke til enhver tid er håndværkere og interesserede borgere, der træder sammen om håndværket og dets traditioner, dør de gamle teknikker ud. Det vil være beskæmmende, hvis vi som en teknologisk generation svigter traditionerne og vælger at springe over, hvor gærdet er lavest.

For mig er der ingen tvivl om, at Aalborg Haandværkerforening vil overleve til enhver tid. Der er et voksende behov for i samfundet at mødes på tværs af organisationer, formidle viden og ideer og at markere holdninger på steder, hvor de kan påvirke udviklingen. Ikke blot til gavn for den enkelte virksomhed eller forening, men til gavn for hele samfundet.


Svend Aage Suhr, 2012, formand,
Aalborg Haandværkerforening